This page have been updated Tuesday kl. 19:57
For dig som gerne vil til at ro kajak i VKK
For at du kan ro i Viborg kajakklub skal du gennemføre et ro-kursus. Klubben
afholder kursus i foråret med start maj/juni. Normalt oprettes 2-3 hold der modtager
undervisning af klubbens instruktører.
Et ro-kursus (ro-skole) koster 3000,-, og efter gennemførelse har man opnået EPP2
niveau, som er Dansk Kano og Kajakforbunds anbefalede frigivelsesniveau
(se detaljer her).
Som ny roer skal du desuden opfylde VKK’s frigivelseskriterier. Udover
ro-skole har du mulighed for at benytte flere af klubbens andre tilbud (se herunder).
Hvis du har roet tidligere i en klub i Dansk Kano og Kajakforbund og der har
modtaget undervisning, eller du har modtaget undervisning andet steds, og er frigivet
til EPP2 niveau, kan du blive aktiv roer i Viborg Kajakklub efter en kort omskoling.
Du skal betale normal kontingent. Kontakt indmeldelse@viborgkajakklub.dk
Hvad gør jeg for at blive medlem?
Hvis du ikke er frigivet kajakroer og ønsker at deltage i ro-skole, kan du sende en
mail til klubben (indmeldelse@viborgkajakklub.dk).
Udfyld og send gerne en indmeldelsesblanket med det samme
(indmeldelsesblanket).
Nye medlemmer placeres på venteliste efterhånden som de meldes ind, men først
når en underskrevet indmeldelsesblanket er modtaget.
Hvornår får jeg noget at vide?
Når starten på ro-skole nærmer sig (februar - marts) får du pr. mail information om
hvornår du kan påregne at blive optaget på kursus. Du skal ikke betale kontingent
mens du er på venteliste - men kan heller ikke deltage i klubbens aktiviteter. Hvis du
ønsker at deltage i klubbens aktiviteter er det muligt at indmelde sig til fuldt
kontingent og deltage i vinteraktiviteterne svømning, gymnastik, styrketræning og
kajakpolo (tilmelding mm). Der bliver afholdt
orienteringsmøde i god tid inden kursusstart.
Hvad er mulighederne i klubben:
- ro-kurser på flere niveauer
- sommer-ro-ret på Viborg søerne efter uddannelse
- vinter-ro-ret på Viborg søerne efter at have roet 100 km og supplerende uddannelse
- mulighed for deltagelse i langture i ind- og udland
- mulighed til at deltage i kaproningsstævner mv.
- ugentlige fælles ro-aftener
- mulighed for styrketræning
- svømning i vinterhalvåret
- gymnastik i vinterhalvåret
- kajakpolo
Børne- og Ungdomsroer
For dig som er 9-18 år er der træning i Børne- og Ungdomsafdelingen en gang om
ugen i sæsonen. Du gennemfører ikke et ro-kursus der giver dig ro-ret som de
voksne, men indgår i stedet i et hold af roere på din egen alder og på dit eget
niveau. Afdelingen er således i praksis delt op i 3: Børn, Ungdomsmotion og
Ungdomskonkurrence. Når du efter nogen tid opnår rutine i kajakken har du
muligheden for komme på ungdomsmotion holdet eller ungdomskonkurrence
holdet. Lige meget hvilken gruppe du er med i, er der muligheder for at deltage i
ro-stævner hvor du møder andre børn og unge på dit eget niveau.
I Ungdomskonkurrence gruppen skal du påregne at træne på søen 2 gange om
ugen og selv gennemføre løbetræning mv. sammen med dine ro-kammerater.
Velkommen i klubben